tirsdag den 6. november 2012

Udfordring 2 (21 first century pedagocy er mest varm luft)

Har siddet og genset nogle af de web2TV-klip, der er lagt ind som inspiration. Og jeg må erkende, at jeg får følelsen af, at diskussionen om web2-teknologien nogle gange bliver meget ensidig. Fx synes jeg, at både indslaget om 21 century pedagogcy og indslaget fra Robin Hood skolen i Birmingham er meget forsimplede.

Selvfølgelig skal eleverne (og lærerne) anvende nettes muligheder for surfing,blogging, podcasting (ups, skal jeg selv lige have lært ved lejlighed...); men hvem siger, at eleverne per automatik på den måde bliver "enabled og engaged" til alt det, som det korte klip antyder? Det sker jo ikke af sig selv. Det kommer selvfølgelig an på, hvordan det bliver brugt.

Måske det er selvindlysende? Jeg kunne bare godt bruge, at vi ind imellem gik lidt dybere i refleksionen over de digitale mediers anvendelse i undervisningen. For det er da spændende at surfe, at skrive blogs, at lave film osv. Og selvfølgelig skal vi da det!!
Men eleverne skal jo også lære at samtale, at lytte, at fortælle, at læse med fordobling, at forundres over lyrikkens metaforer, at skrive i hånden (eller skal de egentlig det?)

Så jeg har rigtig meget brug for selv at få tænkt danskfaget (for mit vedkommende - I andre overvejer bare jeres fag) sammen i en ny helhed. En helhed, hvor web2- teknologierne bliver redskaber - og ikke selve målet, som jeg synes, de nogle gange bliver.

Web2-teknologierne kan nemlig også godt bidrage til at understøtte mundtligheden, fortællingen, fascinationen af billedkunst osv. Men det kommer de jo kun til, hvis jeg er en dygtig nok underviser...

  • Danskfagligt 
  • IT-didaktisk 
  • og sådan helt praktisk... 
Så det er jo fint nok at blive udfordret, som jeg bliver på web2-beviset. Jeg kan bare godt blive lidt træt af alle teknologi-buzz-ordene...


PS: Hvor mon egentlig udtrykket "varm luft" stammer fra - og er det en dækkende overskrift??

2 kommentarer:

  1. Jeg deler ikke helt din bekymring for teknologi-buzz-ordene. Jeg ser rigtig mange muligheder for at anvendelse af web 2.0 teknologierne i den daglige undervisning. Og som du skriver, ikke som et mål, men som middel.

    Når jeg ser mine eleverne sidde og diskutere hvordan og hvorfor bestemte emner skal med i deres præsentationer, lærer de at samtale.
    Når de indspiller film og skal finde frem til en underlægningsmusik, diskutere de lyrikkens mangfoldighed og metaforer.
    Og når de skriver indlæg på deres blog, reflektere de over deres egen læring.

    Jeg tror, det er vigtigt, at vi som lærere, tør give slip på og re-tænke "de gamle dyder", som vi alle mener, eleverne "selvfølgelig" skal lære. De skal nok få det lært, vi skal bare finde en metode, så de også lærer at bruge "dyderne" til noget (udenfor skolens fire vægge).
    Og det er for at minde os om dette, at vi har brug for de små filmklip.

    (Og hvor udtrykket "varm luft" stammer fra ved jeg (som naturfagslærer) ikke, men jeg kan forklare noget om varm lufts egenskaber ;-) )

    SvarSlet
  2. Hej Lis.
    Tak for din kommentar, som jeg faktisk er fuldstændig enig i!!!
    Og jeg kan godt se, at de små filmklip ikke skal levere noget dybere - de er jo bare ment som appetitvækkere.
    Men de sidste dages overskrifter med "tankeløse investeringer i dyrt grej" er alligevel en reminder til både indkøbere og didaktikere om altid at huske spørgsmålene med HVAD, HVORFOR og HVORDAN...
    Og så bliver jeg nødt til lige at spørge, om ikke jeg har mødt dig i Fredericia til "fagdidaktik og evaluering"?:)
    Hilsener Anna-Marie

    SvarSlet